Stor international interesse for dansk kaffe-koncept
Det danske kaffekoncept Grower’s Cup har netop modtaget en række priser i forbindelse med World Beverage Innovation Awards 2014. Samtidig testes konceptet i 544 udvalgte supermarkeder i Casino Gruppen i Frankrig, samtidig med at mulighederne på det engelske marked undersøges.
- Vi er efter mange udfordringer og store investeringer, endeligt lykkedes med at have et produkt, som både er super brugervenligt, og som brygger en fantastisk kop kaffe. Der findes ikke andre produkter i Danmark eller internationalt, som har den unikke balance mellem convenience og kvalitet, som findes i vores koncept, udtaler Ulrik Skovgaard Rasmussen (direktør for Coffeebrewer Nordic A/S).
Grower’s Cup importerer special kaffebønner fra en lang række kaffefarme i verden, som de rister på deres mikroristeri i Middelfart.
Stor international hæder
Grower’s Cup blev i forbindelse med BrauBeviale messen i Nürenberg i Tyskland, onsdag eftermiddag præsenteret, som vinderen af Best Ready to Drink Coffee og Best packaging design, og blev endvidere hædret som finalist i kategorierne, Best new beverage concept og Best carton or pouch.
Det var en international sammensat ekspert jury, som ud af et kandidatfelt på 325 indsendte innovationer fra 40 lande, der fandt at kaffebryggerkonceptet fra Grower’s Cup var banebrydende på kvalitet, design og brugervenlighed, og således fortjente anerkendelsen.
Senest har selskabet i samarbejde med sine leverandører videreudviklet kaffebryggerkonceptet med et nyt filterkoncept, som betyder at forbrugeren kan nyde en filterkaffe helt uden grums i koppen, ligesom der er udviklet et nyt transparent ”vindue” på bagsiden af posen, som gør det muligt for forbrugeren at afmåle hvor meget vand der skal hældes posen i forbindelse med brygning.
Tester i Frankrig
Den seneste generation af Kaffebryggeren vækker ikke kun opmærksomhed hos brancheeksperter, også de store internationale supermarkedskæder er begyndt at vise interesse for at lancere kaffekonceptet og det testes i øjeblikket i 554 udvalgte supermarkeder i Casino Gruppen i Frankrig, som med sine 12.000 butikker er en af de store kæder i Europa.
Det forventes endvidere, at Kaffebryggerkonceptet introduceres i en eller 2 af de øvrige store franske supermarkedskæder over de næste måneder. Kaffebryggeren har været i et skarpt udvælgelsesforløb hos en Europa’s førende supermarkedskæder, som har meget fokus på nye innovative og økologiske fødevarer af høj kvalitet.
Grower’s Cup er også stille og roligt igang med at undersøge mulighederne på det engelske marked, hvor Kaffebryggeren sælges i Whole Foods Markets. Endvidere starter et af Londons mest eksklusive hoteller ”Hotel One Aldwych” med at tilbyde Grower’s Cup kaffe på værelserne.